Have

Haveindretning – pergola, højbede og kompost

SketchUp er genial, også til haveindretning.

Vi har valgt at bevare så mange træer som muligt, og have og hus er derfor bygget op om dem.

K54 have oppefra

 

K54 have fra syd

 

K54 have øst fra

K54 have nordfra

Der er garage i nordvest i forbindelse med indkørslen til grunden. Ved garagen er der indgang til haven. Bag garagen er et cykelskur. Både garage og cykelskur har samme facademateriale.

 

K54 cykelskur

 

Foran cykelskuret findes en pergola med højbede med krydderurter.

 

K54 pergola

 

Bagerst i haven er niveauforskydning på grund af den ekstra jord, vi får fra fundering. Det danner en naturlig kant, der kan bruges til bænk ved bålpladsen. Oppe findes et afslapningsområde med hængekøje.

 

K54 niveauforskel

 

I sydøsthjørnet ligger skure med solceller på taget. Første skur er til tøjtørring. Andet skur er til opbevaring af haveredskaber og sidste skur er værksted. Skurene skal, så vidt det er muligt, bygges af genbrugsmateriale fra det eksisterende hus. Det samme er tanken med pergola, højbede og niveauforskydning.

På siden af værkstedet er monteret et udendørsbad, der indhegnes af rækker med bærbuske. På sigt skal der bygges en sauna i forbindelse med udebadet.

 

K54 udekøkken, bad og tørreområde

 

K54 legehus, blåbær

 

I nordøsthjørnet er der mulighed for kompost og haveaffald. Der står et legehus på grunden, som vi tilsigter at renovere. Foran legehuset vil vi anlægge en bærhave med blåbær, stikkelsbær og brombær adskilt af små stier.

 

K54 kompost og legehus

 

Terrassen er sydvestvendt for mest mulige soltimer. Samtidig er der naturligt læ fra vest med skel og forhøjet niveau.

 

k54 terrasse

 

Den skal være overdækket. Her er taget samme materiale som garage og cykelskur. Vi har også overvejet at lade taget gå ud over terrassen. Det giver er større helhed, men samtidig også en permanent løsning, der ikke kan justeres i forhold til soltimer.

Leave a Reply

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial