Koncept 1 – 3 fløje, terrasse på dækniveau
Vi har brugt de sidste to måneder på at blive inspireret, tegne, lave og 3D-modeller. Her er en af de mange ideer.
En ven har tegnet et modulopbygget hus. Konceptet består af tre ens moduler i en forskudt hestesko med en terrasse i midten støbt af beton.
I østfløjen ligger voksenafdelingen. Den består af soveværelse med indbygget skab, tilhørende, men adskilt toilet og stue forbundet med køkken/alrum.
I vest ligger gæstefløjen, hvor der er gæsteværelse, ekstra toilet og hobbyrum.
I midten forbinder køkken/alrum de to fløje og skaber samlingssted.
Terrassen kan tilgås fra alle fløje og bliver således knudepunktet i konceptet.