Typehusfirmaer,  Økonomi & Finansiering

Møde med Villa Kvadro

 

Lørdag d. 19. maj 2012 havde vi møde med John fra Villa Kvadro.

Vi blev klogere på en masse og har fået mange nye vinkler og ideer både til husets placering, men også form. John gjorde os opmærksom på, at solen går ned i NV ikke i V, så derfor skal huset drejes lidt i forhold til vores oprindelige tanke.

Han havde mange gode ideer til anderledes byggeri, og vi venter nu optimistisk på en mail fra ham med pris og beskrivelse samt en opsamling på mødet.

Efter møde med Benee og Villa Kvadro er vi overraskede over, hvor tilpasningsdygtige de er i forhold til vores behov. Det var min opfattelse, at et typehus er et typehus, men indtil videre ser det lovende ud, så det er fantastisk.

John fortalte også om en fjerde finansieringsmulighed – nemlig gennem Nordea. Villa Kvadro skal have ratebetaling, så hvis vi ender med dem, skal vi have en byggekredit, før realkreditlånet optages til slut. Det stiller Nordea gratis. Vi venter derfor på at få formidlet en kontakt fra John, så vi kan høre om mulighederne, hvis vi vælger Nordea.

 

OPFØLGNING (maj 2013)

Vi har endnu ikke valgt et byggefirma, men valgte at skifte til Nordea både som bank og realkreditinstitut. Efter adskillige møder med byggefirmaer siden maj 2012 kan vi kun konstatere, at de fleste typehusfirmaer er relativt primitive og ligger fast på deres måde at bygge på. Fleksibiliteten ligger primært i plantegningerne. Vi arbejder nu på muligheden for at bruge en arkitekt og en entreprenør for at få et costomized hus.

3 kommentarer

  • Villa Kvadro viser et andet "ansigt", når kontrakten er skrevet under

    Vi havde også et rigtigt positivt plantegningsforløb med John fra Villa Kvadro, men da kontrakten så var underskrevet fik piben en anden lyd… udtryk som “det finder vi ud af undervejs” og “Vi har ikke solgt jer et hus, før I flytter ind” blev vendt til en diskusion om penge ned til de sidste 40 kr. – vi havde underskrevet en kontrakt til over 2 mill….

  • Rusten

    Super salgsproces men elendig byggeproces.

    Sælgeren har en enorm stor viden om byggerier. Han er flink og kaster mange bolde op i luften. Usædvanlig fleksibel og altid hurtig med at svar.

    Til gengæld er byggeprocessen en fiasko. Firmaet (og sælgeren) tager ingen ansvar for de fejl de laver. Alle de større fejl ved byggeriet er åbenbart købers!

Leave a Reply

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial