Indledende byggemøder: Vores erfaring med InterHuse.

 

interhuse

 

 

Interhuse er ifølge dem selv “et mindre firma, som opfører 12-15 individuelle enfamiliehuse om året på Fyn og Sjælland.” Direktør Preben Maimann er selv bosiddende i Thailand og pendler frem og tilbage, når det er nødvendigt.

Vi har efter besøg i InterHuses udstillingshus på Utzons Alle haft møde med Preben, og mødet gik fint. Vi fik diskuteret mulighederne og vores ønsker. Preben virkede fornuftig og nede på jorden, og vi fik et godt indryk af firmaet. Han var umiddelbart åben over for alternative løsninger og lå ikke fast på en bestemt byggestil.

Opfølgning
Preben lovede at udregne en pris på baggrund af mødet og de tegninger, han havde fået, og vende tilbage til os. Desværre skete det ikke, og selvom vi forgæves har ringet og skrevet til Preben efterfølgende, har vi intet hørt. Det er rigtig ærgerligt, og vi kan på baggrund af vores erfaringer ikke anbefale Interhuse som samarbejdspartner, når der skal bygges nyt hus.