Indretning af badeværelse – hvilke muligheder findes der?

indretning af badeværelse

Indretning af badeværelse

Når man indretter badeværelse, er det vigtigt at tænke på form og funktion. Hvad er badeværelsets væsentligste funktion? Hvem er de primære brugere? Hvilken størrelse er passende?

Fra vores soveværelse er der adgang til et stort badeværelse på 8,5 m2 mod nord.

Ved indretning af badeværelse i vores hus, har vi valgt, at vores badeværelse skal indeholde en stor bruseniche, underskabe med to vaske, væghængt toilet, fritstående badekar, håndklædeholder og et lille skab til håndklæder.

Armaturer

Når man vælger armatur, er det vigtigt at overveje, om armaturet skal monteres i vasken, bordpladen eller væggen. Desuden bør man overveje, om man ønsker to greb, et enkelt greb eller et berøringsfrit armatur. Der er også forskellige materialemuligheder så som messing, krom, rustfrit stål og farvebehandlet messingoverflade. Forskellen på de forskellige valgmuligheder er primært levedygtighed, bærevenlighed, vandforbrug, vedligeholdelse og pris.

Vi har valgt væghængte messingarmaturer både til vandhaner, badekar og bruser.

indretning af badeværelseindretning af badeværelse

 

 

Vask og skabe

Mange vælger at have skab(e) under håndvasken, da det er optimal udnyttelse af pladsen, der ellers ikke bliver brugt. Det kan dog give et tungere look end blot en frithængende håndvask.

Det er ofte trængt med pladsen til opbevaring af ting på et badeværelse, og det er derfor optimalt at benytte rummet under vasken. De fleste leverandører har en løsning, der udnytter pladsen omkring vandrørene optimalt, så der ikke forekommer splidplads.

Ved valg af skabe er mulighederne nærmest uendelige. Det afgørende er at vælge et materiale, der egner sig til et vådrum samt en kvalitet, der kan holde til daglig brug.

Udvalget af håndvaske er ligesom skabe også uendeligt. Her er der både mulighed for at vælge frithængende, indbygget eller ovenstillet vask. De typiske materialer er komposit, porcelæn, keramik, hærdet glas, sten, træ og rustfrit stål. Desuden er der adskillige forskellige former og dybder på vaskene, som også bør overvejes. Her er det relevant at tænke på funktion og brugere, og bordpladens materiale spiller også en vigtig rolle i denne sammenhæng. Jo dybere vasken er, jo mindre sprøjter det på bordpladen.

Bordplader på et badeværelse er typisk i træ, marmor, laminat, porcelæn eller komposit. Materialet afhænger af, om vask og bordplade er støbt i ét, eller om vasken er underlimet el.lign.

Vi har valgt at bygge vores eget skabselement med dobbeltskuffer fra dba.dk beklædt med planker fra det gamle hus. Bordpladen bliver en hvid tilskåret marmorplade med to ovenstillede vaske.

indretning af badeværelseindretning af badeværelseindretning af badeværelse

 

Gulv, bruseniche og toilet

Et badeværelsesgulv bør frem for alt være praktisk. Dette indbefatter, at gulvet kan tåle vand og ikke bliver for glat, når det bliver vådt.

Brusenicher kommer som resten af interiøret på badeværelset i mange forskellige udgaver. I mange typehuse er brusenicherne opmurede og beklædt med fliser.

Ved valg af toilet er der to muligheder; væghængt eller stående. De primære forskelle er, at et væghængt toilet er lettere at gøre rent, hvorimod der er bedre tilgang til et stående toilet, hvis det går i stykker. Det væghængte optager som udgangspunkt mindre plads, men cisternen skal bygges ind i væggen, så man flytter egentlig bare pladsen. Prisen er desuden en afgørende faktor for mange, da væghængte toiletter koster mere end de stående.

På vores badeværelse bliver gulvet gråsort beton som i resten af huset. Brusenichen mures op, så den udgør et U og beklædes med sorte, sekskantede fliser. Afløbet bliver unidrain. Toilettet væghænges ved siden af brusenichen.

sekskantedemessingbruser

 

Badekar

Badekar kommer i mange forskellige former. Der findes hjørnebadekar, badekar på løvefødder, fritstående badekar, firkantede badekar, træ-, stål- og stenbadekar, indbyggede badekar, etc. De typiske materiale for badekar er sanitetsakryl, emaljeret stål, støbemarmor og lucite akryl.

I vores indretning af badeværelse har vi valgt et fritstående badekar til vores badeværelse, der skal stå foran vinduet, så vi har en skøn udsigt, mens vi slapper af.

badekar1 - badeværelsebadekar2 - badeværelse

Kommentarer

  1. Vi er selv i gang med at planlægge nybyggeriet af vores nye hus. Det er skønt at der er andre end os som gerne vil dele ud af de erfaringer der er gjort i forbindelse med at bygge nyt hus. Jeg har læst en del med herinde og vil bare gerne sige tak.